2015 til i dag: Porteføljeændringer

 

Begivenhed

 

2016: Køb af GPV International

Den 1. april 2016 overtog Schouw & Co. den danske elektronikproducent GPV International A/S.

Med købet påbegyndte Schouw & Co. opbygningen af en ny koncernaktivitet inden for Electronic Manufacturing Service, hvor det er hensigten at udnytte det betydelige internationale vækstpotentiale i elektronikindustrien gennem organisk ekspansion og yderligere opkøb.

 

2016: Salg af aktierne i Kramp

Sammenlægningen af Grene og Kramp i 2013 var meget succesfuld, og den skabte betydelig værdi for aktionærerne. Gradvist var det imidlertid blevet klart, at Schouw & Co. ikke kunne forventes at få mulighed for langsigtet at udøve det ønskede aktive ejerskab.

I september 2016 indgik Schouw & Co. derfor aftale om at afhænde aktierne i Kramp til en værdisætning, der vurderedes at afspejle virksomhedens potentiale. Den samlede investering i aktivitetsområdet har, siden købet af Grene for 49 mio. kr. i 1988, givet et samlet afkast på ca. 1.250 mio. kr. svarende til en årlig forrentning (IRR) på 15%.

 

Del