Delårsrapport 1. kvartal 2015

07-05-2015
Schouw & Co. har torsdag offentliggjort delårsrapporten for 1. kvartal 2015. Omsætningen steg med 16% og EBIT blev forøget med 54%. Forventningerne til helåret opjusteres.

Hovedpunkter

  • 1. kvartal 2015 blev den bedste begyndelse på året i Schouw & Co.’s historie.
  • Omsætning og EBIT øget i alle virksomhederne, men med betydelig effekt fra gunstige valutakurser og råvareprisudviklinger. 
  • Omsætningen steg 16% til 2.784 mio. kr.
  • Resultat af primær drift (EBIT) steg 54% til 152 mio. kr. 
  • Højere råvarepriser og valutakurser betyder, at BioMar øger forventningen til omsætningen i 2015.
  • BioMar og Fibertex Nonwovens hæver forventningerne til årets EBIT på grund af årets gode begyndelse.
  • Schouw & Co. øger således forventningen til omsætningen i 2015 til ca. 12,5 mia. kr. mod tidligere forventet ca. 12 mia. kr. Resultatforventningen opjusteres til et EBIT i intervallet 630-720 mio. kr. mod tidligere forventet 610-700 mio. kr.

 

Adm. direktør Jens Bjerg Sørensen udtaler

Vi har haft en ualmindelig god begyndelse på året, der skyldes en kombination af både udefrakommende forhold og fortsatte interne forbedringer. Der har været en betydelig engangspåvirkning fra faldende råvarepriser i Fibertex Personal Care, men som det ser ud nu, bliver den fordel neutraliseret senere på året. Herudover har øgede valutakurser haft en positiv effekt på indtjeningen i vores store enheder i Chile og Malaysia.

Den gode begyndelse på året giver anledning til at hæve forventningerne til 2015 marginalt. Vi ser uændret hård konkurrence på de væsentligste globale markeder. Vi fortsætter med at have fokus på operationel strømlining af vores virksomheder samt løbende at sondere mulighederne for vækst og ekspansion."

 

Download

Hent delårsrapporten her.

 

Telefonkonference i forbindelse med regnskabet

  • Torsdag den 7. maj kl 15:30
  • Telefon +45 32 71 47 68, deltagerkode 8950 0207#

 

Eventuelle spørgsmål bedes rettet til 

  • Adm. direktør Jens Bjerg Sørensen 
  • Telefon +45 86 11 22 22 eller email schouw@schouw.dk
Del