Delårsrapport 1. halvår 2015

13. august 2015

 

Schouw & Co. har torsdag offentliggjort delårsrapporten for 1. halvår 2015. Omsætningen steg med 16% og EBIT blev forøget med 26%. Forventningerne til helåret opjusteres for anden gang i 2015.

Hovedpunkter

  • Schouw & Co. koncernen fik et godt 1. halvår 2015 med resultatfremgang i alle virksomhederne.
  • Omsætningen steg med 16% til 5.888 mio. kr.
  • Resultat af primær drift (EBIT) steg med 26% til 303 mio. kr.
  • Resultat efter skat i både Kramp og Xergi blev væsentligt forbedret.
  • Fibertex Nonwovens og Hydra-Grene hæver forventningerne til årets EBIT.
  • Fibertex Personal Care indsnævrer forventningen til årets EBIT til den øvre del af det tidligere forventede interval.
  • Schouw & Co. fastholder forventningen om en omsætning for hele 2015 i størrelsesordenen 12,5 mia. kr. Resultatforventningen opjusteres til et EBIT i intervallet 650-730 mio. kr. mod tidligere forventet 630-720 mio. kr.  

 

Adm. direktør Jens Bjerg Sørensen udtaler 

Den gode udvikling i Schouw & Co. fortsætter, og både omsætning og indtjening i halvåret er betydeligt højere end sidste år. Vi ser en god effekt af de foretagne investeringer og opkøb, men resultatet er også hjulpet af gunstige valutakurser og råvarepriser.  

Der er fremgang i alle vores 100%-ejede virksomheder i porteføljen, og for anden gang i år løfter vi forventningen til årets EBIT.   

Vi ser også en attraktiv udvikling og indtjening i vores delejede virksomheder, hvor vi nu får fuld resultateffekt af vores 20% ejerskab i Europas førende landbrugsgrossist Kramp, og hvor vores mangeårige investering i biogasvirksomheden Xergi nu viser meget attraktive takter.    

I Schouw & Co vurderer vi løbende potentielle investeringer, og vi anser det fortsat for væsentligt at styrke vores eksisterende porteføljevirksomheder. Schouw & Co. er på det nærmeste gældfrit og har derfor gode muligheder for og ambitioner om at skabe yderligere lønsom vækst.”  

 

 

Download

Hent delårsrapporten her.

 

Telefonkonference i forbindelse med regnskabet

  • Torsdag den 13. august 2015 kl. 15:30
  • Telefon +45 32 71 47 68, deltagerkode 7283 5545#    

 

Eventuelle spørgsmål bedes rettet til   

  • Adm. direktør Jens Bjerg Sørensen 
  • Telefon +45 86 11 22 22 eller email schouw@schouw.dk  
Del