Schouw & Co.'s historie

Schouw & Co.'s 125 årige historie fra 1878 til 2003 er beskrevet i jubilæumsbogen 'Resultater skabes gennem mennesker'

Interesserede kan rekvirere et eksemplar af bogen ved henvendelse på schouw@schouw.dk eller telefon 86 11 22 22 eller hente den i pdf-format her.

 

1878-1987: Emballagevirksomheden

I mere end 100 år var Schouw & Co. en fokuseret emballagevirksomhed. Historien begynder i en baggård i København og kulminerer med storproduktion af Pure-Pak kartoner i Lystrup ved Aarhus. 

Læs mere om Schouw & Co.'s historie her.

 

1988-2000: Konglomeratet opbygges

Emballageaktiviteterne har haft en central position i den strategiske udvikling af Schouw & Co. Fra en spæd start med produktion af papirposer i en københavnsk baggård i 1878 over købet af Jyllands Papir-Værk i 1930 og fokusering på drikkevareemballage til salget af 50% af aktierne til norske Elopak for 50 mio. kr. i 1988.

Pengene fra dette salg banede vejen for Schouw & Co.’s afgørende strategiskifte: Fra fokus på et enkelt forretningsområde til udviklingen af et omfattende industrikonglomerat. 

Læs mere om Schouw & Co.'s historie her.

 

2001-2005: Et større og stærkere Schouw & Co.

Efter at Jens Bjerg Sørensen tiltrådte som adm. direktør i Schouw & Co. i 2000, blev strategien 'et større og stærkere Schouw & Co.' lanceret. Målet var at øge antallet af virksomheder i porteføljen og sikre, at Schouw & Co. havde en størrelse, der kunne få den nødvendige opmærksomhed på Fondsbørsen.

Læs mere om Schouw & Co.'s historie her.

 

2005 - 2015: Større og stærkere virksomheder

Efter købet af BioMar i 2005 havde porteføljen en tilfredsstillende størrelse. Strategien ændredes fra at skabe en større portefølje til at skabe større og stærkere virksomheder i porteføljen. Dette skifte medførte også en fokusering i Schouw & Co., hvor hensigtsmæssige salg af virksomheder blev en realitet.

Schouw & Co. skaber i perioden værdi og vækst gennem aktivt ejerskab.

Læs mere om Schouw & Co.'s historie her.

 

2015 - i dag: Porteføljeændringer

Et nyt vækstben inden for elektronikvirksomhed blev etableret med købet af EMS-producenten, GPV, i foråret 2016.

I det tidlige efterår 2016 blev der endvidere indgået aftale om at afhænde aktierne i handels- og logistikvirksomheden Kramp.

Læs mere om Schouw & Co.'s historie her.

  

Del